3 års uddannelsesforløb på STU-Ulfborg


De tre år starter med et intro-forløb, så uddannelsen kan sættes sammen, så den passer til den enkelte elev.

Det betyder, at vi i løbet af intro-perioden finder ud af, hvad eleven er god til, og hvilke drømme og ambitioner eleven har for fremtiden. Vi ser også på, hvilke fag eleven gerne vil blive dygtigere til. I løbet af uddannelsens tre år, udvikler man sig både fagligt, personligt og socialt samtidig med, at eleven tilegner sig praktiske og teoretiske færdigheder.

Se skoleskemaet her om programmet på en typisk uge.

Læs her om årsprogrammet for STU-Ulfborg

Undervisningen på STU Ulfborg er både praktisk og teoretisk afhængigt af, hvordan eleven bedst trives og hvilke færdigheder, eleven gerne vil udvikle. Vi snakker jævnligt om, hvordan det går og tilpasser undervisningsform og indhold efter elevens ønsker og behov.

Vi lægger stor vægt på trivsel og værner om fællesskabet.

Det er vigtigt for os, at alle elever føler sig godt tilpas, og at ingen føler sig udenfor.

Vi har en anti-mobbestrategi, og vi har god erfaring med at opdage og sætte ind overfor mobning, hvis det skulle opstå.

I løbet af hvert af de tre skoleår arrangerer vi en række virksomhedsbesøg og udflugter, så STU-eleverne bliver bekendt med forskellige arbejdspladser og måder at arbejde på. Vi besøger også uddannelsesinstitutioner, museer og seværdigheder rundt omkring i landet. Der er mulighed for at komme med på en årlig studierejse til udlandet. Læs mere om studierejser.

I løbet af de tre år på STU-Ulfborg kommer eleven også i praktik. Når vi finder en praktikplads, tager vi hensyn til, hvad eleven er god til og hvad eleven skal have hjælp til, så vi sikrer, at et praktikforløb bliver en god oplevelse. Læs mere om praktik.

Når den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse slutter, modtager eleven et kompetencebevis. Det er et bevis for elevens udvikling, og hvad eleven har lært i løbet af de tre år.

Et kompetencebevis indeholder kursusbeviser, diplomer og certifikater, som eleven har erhvervet sig i løbet af de tre år samt udtalelser fra eventuelle praktiksteder.

Skoleafslutning med uddeling af kompetencebevis
Græsslåning i Skov og Park linjen
Aktivitetsdag med sejlads