Programmet kan godt være hyggeligt
– men hygge kan ALDRIG være programmet.


Begrebet program dækker over alt det, vi skal sammen. Derfor er et godt program også en garanti for inklusion og aktivitet. Det gode program og programmets gennemførelse skaber tryghed: ”Du står midt i programmet og ’inviterer’ eleverne med ind. Ikke udenfor og ’driver’ eleverne ind.” Et program, som læreren eller pædagogen ikke selv deltager i, er ikke interessant. Hvorfor skulle en elev eller en beboer have lyst til at deltage i noget, som læreren eller pædagogen med forskellige forklaringer (har ikke tid, skal noget andet) ikke selv er med til. Når vi gennemfører programmet sammen, styrkes relationerne og som lærer eller pædagog signalerer vi med vores deltagelse, at vi værdsætter arbejdet, programmet og den tid vi har sammen. Signalerne er selvsagt modsat, når vi vælger ikke at være med i programmet.

Programmet er en planlagt aktivitet. Derfor kan ”hygge” ikke være et program. Derimod kan mange aktiviteter, som vi efterfølgende vil omtale som hyggeligt, være et program. For eksempel: ”Vi skal købe ind og bage pandekager”, ”Vi skal spille brætspil og drikke kakao”, ”Vi skal samle svampe i skoven”, ”Vi skal se film” osv. ”Hygge” kan ikke garanteres på forhånd, men et godt program, som alle glæder sig til, har alle muligheder for at blive en hyggelig aktivitet. Netop det faktum, at program er det vi skal sammen, er et budskab om, at alle er velkomne. De elever/beboere, der gennem det meste af deres liv har følt sig udenfor og valgt fra, vil være usikre ved at deltage i ”en hyggeaften”, fordi de føler sig usikre på, om nogen har lyst til at være sammen med netop dem. Dette gør gennemførelsen af programmet særdeles væsentligt. Når vi som lærere eller pædagoger vakler omkring programmet, viser vi usikkerhed og manglende troværdighed. Hver gang vi fraviger det planlagte program, svækker vi følelsen af tryghed.

Et fravær af program efterlader elever/beboere med en usikkerhed om den nærmeste fremtid. Det åbner op for klikedannelse og begyndende mobning. Oftest er de aktiviteter, som opstår i kølvandet på et fravær af program, splittende og uhensigtsmæssige. Mangel på program vil altid være et tilbageskridt i forhold til en igangværende udvikling.

Når vi laver program og formidler program, er målet at gøre oplysningerne så tydelige og strukturerede som muligt. Samtidigt skal programmet ikke efterlade elever eller beboere med usikkerhed og uvished, derfor tages der i planlægningen hensyn til en talrække af hv-spørgsmål, som per erfaring ofte dukker op forud for en planlagt aktivitet.

Programmet er en afgørende faktor i at skabe et godt miljø, med en god blanding af daglige og ugentlige traditioner og aktiviteter, samt en række store fælles kulturelle højdepunkter i løbet af året som samlende aktivitet. Programmet vedrører den proces, hvorigennem nytilkomne bliver en del af praksisfællesskabet. Den sociale proces underlægger sig, læring af de relevante færdigheder. Læring er et integreret og uadskilleligt aspekt af social praksis.

Med et godt program, der gennemføres, er der basis for at skabe en god skolekultur og sikre at den bevares. Det gode program, den gode kultur og den spændende profil er alle ingredienser i et favnende og opbyggende miljø.

Godt program er garanti for inklusion og aktivitet
Samhold under teater-program
Biologi-undervisning
Kemi-undervisning

Flere artikler


Legitim Perifer Deltagelse

Legitim Perifer Deltagelse

Legitim Perifer Deltagelse Vi arbejder blandt andet med metoden Legitim Perifer Deltagelse (situeret læring). Inspireret af Jean Lave og Etienne Wenger. Metoden handler om, at læring foregår igennem deltagelse, og at deltagelsen i denne sammenhæng, drejer sig om et...

Zonen for nærmeste udvikling

Zonen for nærmeste udvikling

Zonen for nærmeste udvikling NUZO-metoden er et bud på en undervisningsmetode, som hjælper og støtter elever med specielle behov i den faglige læring og samtidig styrker den personlige og sociale udvikling. NUZO betyder "Zonen for nærmeste udvikling" og metoden bygger...

Struktur og rammer som del af en bedre hverdag

Struktur og rammer som del af en bedre hverdag

Struktur og rammer som del af en bedre hverdag Hvad er god pædagogisk praksis for den bedste læring og dannelse? Børn - både store og små – trives med tydelige rammer og fast struktur. Mennesker, der har oplevet omsorgssvigt, trauma, har ADHD eller lignende diagnose,...

Vi lægger vægt på et godt studiemiljø

Vi lægger vægt på et godt studiemiljø

Vi lægger vægt på et godt studiemiljø Vi definerer et godt studiemiljø som et sted, hvor den enkelte elev trives; hvor han/hun føler sig tilfreds og godt tilpas. Et godt studiemiljø er kendetegnet ved, at eleverne føler sig inkluderet både fagligt og socialt og ikke...

Du kan ikke blive smidt ud!

Du kan ikke blive smidt ud!

Du kan ikke blive smidt ud! Det kan ikke siget tit nok: ”Mennesket er et flokdyr”. Vi fødes med et behov for, at vores nærmeste omsorgsperson holder så meget af os, at vi overlever. Som nyfødte er vi hjælpeløse og vil dø, hvis ikke nogen tager sig af os. Samtidig er...