Struktur og rammer som del af en bedre hverdag
Hvad er god pædagogisk praksis for den bedste læring og dannelse?
Børn – både store og små – trives med tydelige rammer og fast struktur. Mennesker, der har oplevet omsorgssvigt, trauma, har ADHD eller lignende diagnose, har det samme behov som børnene – tydelige rammer og fast struktur. Det er der en meget simpel forklaring på: De har behov for forudsigelighed og struktur, for ellers bliver de stressede og utrygge. Det er for eksempel derfor, at små børn gerne vil høre den samme godnathistorie aften efter aften, eller se den samme tegnefilm igen og igen.
Struktur og faste rammer skal give svar på de nedenstående 10 Hv-spørgsmål. Disse skal besvares, når du som lærer/pædagog skal lave et program for et barn eller ung med særlige behov. Det giver tryghed at få lagt en tydelig ramme for en aktivitet.
Med tydelig ’vejviser’ undgår man at ’fare vild’
De 10 Hv´er (som rammerne skal sikre svar på):
Hvad skal jeg lave? – indhold
Hvorfor skal jeg lave det? – skabe mening
Hvornår skal jeg lave det? – tidspunkt
Hvor skal jeg lave det? – placering
Hvem laver jeg det med? – voksne, børn
Hvordan laver jeg det? – metode
Hvor længe skal jeg lave det? – tidsperspektiv
Hvor meget skal jeg lave? – mængden
Hvad skal jeg lave bagefter? – indhold
Hvorhen? – filosofisk; hvor tager opgaven mig hen?
Et højere niveau eller et trin på ‘dannelsesrejse’?
Børn har brug for helt klare rammer af to grunde:
Den første er deres hjerne. Forrest i vores hjerne sidder de eksekutive funktioner (hjernens kontrol og regulering af mentale processer). Det er dem, der gør, at vi kan overskue og planlægge, strukturere og målrette. Tidsfornemmelsen ligger for eksempel der. Det samme gør reguleringen af vores følelser. Men helt små børn har slet ikke udviklet de funktioner, og derfor skal deres tilværelse helst være fuldstændig struktureret. Det skaber forudsigelighed og ro for dem. Fordi de ikke kan forudse ting, så er det nødvendigt ikke at putte for mange forandringer og spontanitet ind.
Den anden grund til, at struktur er vigtigt, er, at det er de voksne (lærere, pædagoger), der skal være piloterne i barnet/den unges liv.
Fordi de jo netop HAR udviklet de eksekutive funktioner, som børnene ikke har endnu, og at de ER lederne af flokken. Og hvis de løber fra det ansvar, vil flokken blive usikker, passiv eller måske gøre oprør. Børn kan ikke lide at se, at deres ’voksne’ ikke tør tage ansvar – med andre ord: Der skal være tydelige rammer.
De voksne skal vise vej. Det er angstskabende, hvis ingen tager styringen. Uklarhed giver indtryk af svaghed hos ’piloten’ (lærer/pædagog).
Hvis vi er stressede, så holder de eksekutive funktioner op med at virke, for så sætter hjernen ind på overlevelse, og så kan følgende symptomer opstå hos børn:
- De glemmer ting
- De får mere forstyrret søvn
- De begynder at rode meget mere, end de plejer
- De begynder at glemme ting rundt omkring mere end normalt
- De kan få angst og blive utrygge
- De kan blive bange for at være alene hjemme eller for at gå alene i seng.
- De kan blive udadreagerende
- De kan blive afmægtige eller destruktive
Med faste rammer og struktur kan barnet/den unge arbejde langt mere selvstændigt og uden overvågning. Overvågning taler til individets svaghed i stedet for til dets styrke og vanskeliggør muligheden for at lære at klare sig selv.
Opsamling
Struktur:
Tydelige skemaer/opslag over program (og i god tid)
Svar på alle hv-spørgsmål
Gerne med piktogrammer
Faste rutiner, respekt for tidspunkter (mød til tiden!!)
Husk højdepunkter, noget at glæde sig til
Rammer:
Tydelige og tilstedeværende voksne (vi og ikke I)
Rollemodel og det gode eksempel (personlig ikke privat)
Kendte regler
Du kan ikke blive smidt ud
Eller udtrykt metaforisk: Rammerne er flyet og lufthavnen; strukturen er din uddannelse som pilot.