Life Skills


Din personlige og sociale udvikling fremmes i den fagrække, vi kalder Life Skills. Vi kan også kalde det livsfærdigheder eller ADL (almindelig daglig livsførelse). Målet er, at du bliver god til at håndtere dit eget liv og klar til at stå på egne ben.

Life Skills programmet er en træning i at mestre hverdagens krav. Vi udvælger de områder, som du har som målsætning.

Alle Life Skills forløb afsluttes med en prøve (praktisk/teoretisk) og et tilhørende diplom, som registreres i det endelige kompetencebevis.

Eksempler på Life Skills overskrifter:

  • Kogekunst og godt værtskab
  • Køkkenhygiejne og rengøring
  • Forsikringer og offentlige papirer
  • Velfærdsstaten Danmark
  • Privat økonomi
  • Optihealth (optimalt helbred)
  • Åben fremtid
  • Indtryk og udtryk (formidling)
  • Førstehjælp
  • Bæredygtighed i en global verden
  • Etik & moral og social forståelse

Hvis du synes det lyder kompliceret, så er det ikke tilfældet. Life Skills handler om, at du får praktisk og brugbar undervisning i, hvordan du klarer hverdagen på selvstændig vis. Med gode Life Skills er du godt rustet til årene efter afsluttet STU.

Du vil mestre de ting, der er helt nødvendige for at få en normal dagligdag til at hænge sammen. Desuden får du værktøjerne til at leve et så selvstændigt liv som muligt på trods af dine eventuelle udfordringer.

Se Life Skills pjecen

STU Life Skills - madlavning
Life Skills - førstehjælp
Life Skills - praktisk vedligeholdelse