Landbrugs- og gartnerilinje
Er du vild med at arbejde med dyr eller går du op i sund og god mad, så er landbrugs- og gartnerilinjen noget for dig. Drømmer du for eksempel om et job indenfor landbrug, rideskole, dyreinternat eller hundepension, så er denne linje lige dig.
Den praktiske undervisning foregår helt tæt på dyrene eller i marken. Du vil også i forløbet lære at betjene forskellige landbrugsmaskiner ligesom et traktor-/bilkørekort vil kunne komme på tale.
Du kommer til at få meget viden om fodring af dyr samt dyrkning og opbevaring af frugt, bær og grøntsager. Vores dyrehold og køkkenhave er økologisk.
Faglige overskrifter:
- Fodring og pasning af husdyr (drøvtyggere, fjerkræ, grise)
- Fodring og pasning af kæledyr
- Fodring og pasning af hobbydyr (slanger, skildpadder o.l.)
- Dyrevelfærd
- Sygdomskendskab hos husdyr
- Plantdrift (friland, køkkenhave, drivhus)
- Sekundær produktion (fx ost, smør, uld, konservering)
- Den økologiske tanke
- Miljørigtig fjernelse af ukrudt
- Årstiderne i jordbrug
- Brændstof og energiforbrug
- Brug og vedligehold af maskinel