Velkommen til STU Ulfborg


Som elev på STU Ulfborg bliver du en del af et fællesskab og et studiemiljø, hvor vi værner om din og alle andre elevers personlige trivsel. Det er vigtigt for os, at alle føler sig godt tilpas og, at vi i fællesskab arbejder for et udviklende og mobbe-frit miljø.
Det er vigtigt for os, at du oplever succes med skolelivet og ungdomslivet.

Vi er en skole med hjemlig atmosfære og trygge rammer. Vi har gode pauser indlagt i dagens program og vi sikrer en sund servering til pauserne og til frokost.

Vores mål er at kombinere udvikling af menneskelige egenskaber og faglige færdigheder. Du vil opleve, at du udvikler dine menneskelige egenskaber til glæde for dig selv og for de personer, der er i dit fællesskab. Egenskaber som livsglæde, tolerance, ansvarlighed, samarbejdsevne og selvværd bliver styrket.

Vi har fokus på hver enkelt elevs personlige udvikling. For dig betyder det, at vi sammen med dig, finder ud af, hvad du er god til og hvad du gerne vil være bedre til. Din personlige uddannelse bliver sammensat ud fra dine drømme og behov.

Du kan downloade vores pjece her.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Underviser Birthe Nørskov byder dig velkommen
STU i fællesskab